Giuliano Enwiya er kontaktperson i den assyriske menighed.
Han er 25 år og arbejder som pædagogmedhjælper. Hans familie kom til Danmark
som flygtninge fra Iran i 1985. Familien endte i Århus, hvor der også boede
andre kristne assyrere, og fra starten har de været med i Mar Mari´s Assyriske
Menighed, der i dag har over 400 medlemmer. Menigheden har gennem årene lånt
lokaler til gudstjenester i folkekirker i Århus, men alligevel er det de
færreste assyrere, der har danske kristne venner, fortæller Giuliano.
- Da
Christianskirken spurgte, om vi ville være med til at lave middage på tværs i
kirken, sagde vi ja, fordi vi gerne ville styrke båndene til kristne danskere.
Vi ville også gerne vide mere om, hvordan den lutheranske kirke fungerer.
Samtidig ønskede vi at blive mere synlige i det danske samfund og gøre
opmærksom på vores kirke. For de fleste danskere er vi et ukendt
folkefærd.
Efter knap to år
har den assyriske menighed besluttet at fortsætte samarbejdet med den danske
menighed.
- Vi mangler
stadig at få flere unge til at komme fra vores menighed. Jeg kommer, fordi jeg
er nysgerrig. Jeg kan godt lide at engagere mig og skabe bånd mellem assyrere
og danskere - at sidde og tale om alverdens ting og lære hinanden at kende. Men
de fleste assyriske unge har svært ved at kaste sig ud i noget nyt og mødes
socialt med danske unge, når de ikke kender dem. Jeg blev meget glad og
overrasket over, at der også findes nogle unge danskere, der interesserer sig
for deres tro og gerne vil praktisere den. Det er vigtigt, at vi får kontakt,
for vi kan lære noget af hinanden. Gennem mine danske venner i Christianskirken
var jeg sidste år med på et stort stævne med workshops, debatter og lovsange.
Vi var 700 unge. Det var rigtig fedt.
Giuliano
fortæller, at en anden ringvirkning af middagene har været, at de unge på eget
initiativ har lavet en mailingliste, hvor de inviterer hinanden til sociale
aktiviteter som biografture og cafébesøg. Han
håber, at det med tiden vil føre til bedre kontakt mellem de unge i de to
menigheder.
- I dag er de
unges miljøer meget individualiserede. Man går efter karriere og nydelse i
stedet for at tage hånd om fællesskabet. Vi vil gerne give nogle alternativer,
hvor man kan opleve naturlig glæde ved at være sammen på tværs.
Private hjem
Idéen med middage i private hjem var inspireret af
eksisterende spisegrupper ud fra kirken. Det fortæller Daniel Ettrup Larsen, hjælpepræst ved
Christianskirken og tværkulturel konsulent i Indre Mission. Tilbuddet blev
givet ved en middag på tværs sidste forår, hvor man kunne skrive sig på en
liste, hvis man havde lyst til at invitere en familie fra den anden menighed
hjem til middag. Omkring ti familier/husstande fra hver menighed skrev sig på
listen. Blandt dem var Giulianos familie.
- Formålet var
at se, om vi kunne komme ud over det kirkelige og skabe nogle længerevarende
forhold. Min familie spiste hos en dansk familie i Nordbyen. Det var rigtig
sjovt og hyggeligt. Vi snakkede om alt muligt. Senere besøgte familien os. Det
er ikke mange gange, mine forældre har haft besøg af en dansk familie. De lærte
lidt om vores madkultur og så, hvordan vi boede, og vi fortalte om vores
familie og historie. Det er meget ærgerligt, at mange udlændinge ikke har den
private kontakt med danske familier.
Giuliano håber,
at flere danskere med tiden vil få større forståelse for de assyriske kristne.
- Vi assyrere er et kristent folk. Vi interesserer os meget stærkt for kristendommen. For os er det ikke kun noget individuelt til personlig tro men noget, der rækker ud til hele den måde, vi lever på. Selv om vi har været forfulgt i over tusind år og er spredt ud over verden, holder vi fast ved vores kristne rødder.
Når Christianskirken tog initiativ til middage på tværs
trods en fuld aktivitetskalender og særdeles velbesøgte søndagsgudstjenester,
var det ifølge Daniel Ettrup Larsen i erkendelse af, at der ikke var mange
nydanskere i menigheden. Derfor opstod ønsket om at få kontakt med en
migrantmenighed, der kunne være med til at nedbryde barrierer og udvide den
danske menigheds horisont. Man blev enige om at kontakte den assyriske
menigheds bestyrelse for at høre, om de var interesseret i et samarbejde.
- Vi blev meget
positivt modtaget, så det var bare at gå i gang. Første gang kom der 80, så det
var en stor succes. Også siden har vi været mange. Der kommer folk i alle aldre
fra 0 til over 80 år - familier med og uden børn, unge og ældre. Middagene
starter kl. 18 og slutter kl. 20.30, så også børnefamilier kan være med. Efter
spisningen har vi haft forskellige konkurrencer ved bordene. En aften fortalte
et panel af unge fra begge menigheder om at være ung og kristen i Danmark.
Assyrerne har også fortalt om deres kirke.
- Middagene er
med til at gøre tærsklen mellem danskere og nydanskere lidt lavere. Ikke alle
nydanskere er muslimer. Vi ville gerne vise, at der er andre kirketraditioner
end den lutherske. Når man mødes til en middag, er det nemmere at tage skridtet
til at snakke og få lært hinanden at kende. Og når man først har mødt hinanden,
er skridtet heller ikke så stort til at besøge hinanden. For nogle af assyrerne
var første gang, de fik en invitation til at spise middag i et dansk hjem, selv
om de havde boet her i 15 år. Det er meget tankevækkende.
BMF