Kirken som brobygger
Norsk konfliktforsker opfordrer
til større kontakt med de andre
Når større grupper i
et samfund har meget lidt eller ingen social kontakt, kan fordomme
udvikle sig frit på begge sider, uden at nogen korrigerer de
negative billeder. Til sidst føler den ene gruppe ikke, at
den anden gruppe angår dem. Ifølge Jan Opsal, der er
docent i religionsvidenskab og blandt andet arbejder med interkulturel
kommunikation og konfliktløsning ved Misjonshøgskolen i
Stavanger, er det et af hovedproblemerne i vores samfund i dag og en
væsentlig grund til eksempelvis unge indvandrerbanders gadevold,
som også Danmark har oplevet de seneste år.
Jan Opsal var for nylig i Danmark i
forbindelse med Tværkulturelt Centers konference i
København, hvor han talte om kulturforskelle,
konfliktløsning og relationskompetence.
Han
definerer en fordom som en negativ variant af en stereotypi – det
vil sige de forestillinger, vi alle har om andre grupper – og
advarer mod negative stereotypier af indvandrere.
- Når
stereotypier er erfaringsbaserede, justerbare og åbne for
individuelle variationer, kan de være en nyttig
førstehjælp, når man skal navigere i
kulturmødet. Men det er vigtigt at huske, at kulturer
ændrer sig over tid. Fastlåste stereotypier er farlige.
- Når
det gælder indvandrere, bygger de fleste stereotypier på et
fundament af uvidenhed suppleret med negative historier fra medierne.
Det er fristende at sammenligne et idealbillede af vores egen kultur
med de andres fejl. Men jo mere polariseret og hadsk en tone, der
er i samfundsdebatten, jo mere stimulerer man de kræfter, som kan
tænkes at ty til vold. Hvis man som indvandrer til stadighed
oplever, at ens sociale værdier bliver angrebet og karikeret,
åbner det for, at man faktisk bliver den, de andre siger, man er.
Jan Opsal
opfordrer til, at de dybereliggende årsager til bandevolden tages
alvorligt.
- Mange unge
har mistet troen på fremtiden. De har kun respekt for knive og
det stærkeste våben. Skal vi vende udviklingen, må vi
hjælpe dem til at genvinde troen på fremtiden.
Marginale kontakter
De valg, vi træffer i dag, vil
få vidtrækkende konsekvenser for udviklingen
fremover.
- Det er
vigtigt at forstå værdien af de marginale kontakter –
det at nogen i den ene gruppe kender nogen i den anden. Når nogen
i min egen gruppe formidler negative stereotypier, kan jeg sige:
”Jeg kender faktisk nogen af dem, du snakker om. Det, du siger,
stemmer ikke med mine erfaringer.” Erfaringer kan ikke diskuteres
på samme måde som holdninger. Ofte er det sådan, at
de mennesker, der har de mest bombastiske holdninger, ikke kender
flygtninge eller indvandrere personligt. Selvfølgelig kan
erfaringer også være negative, men de er som regel mere
sammensatte.
- For kirken
er det en samfundsopgave at bidrage til, at flest mulige i vores gruppe
har kontakt med de andre - også på lederplan. Det har stor
symbolsk værdi, fordi medierne lægger mærke til, hvad
ledere foretager sig. Menighedsledere skal opfordres til at tage
kontakt til ledere i moskéer, indvandrerforeninger og
migrantkirker, så man kan gå til hinanden, når der
opstår problemer.
Jan Opsal
mener, at menigheder og kirkelige foreninger har gode muligheder for at
påvirke tonen i den offentlige debat.
- I en
tabloidseret virkelighed, hvor det negative har størst
gennemslagskraft, er det vigtigt at kontrastere mediernes billede af
indvandrere. Når vi fortæller om flygtninge og indvandrere
fra udsatte grupper, hvis liv faktisk lykkes, begynder flere at se
disse mennesker som individer og ikke kun som en skræmmende
gruppe, forklarer Jan Opsal og tilføjer, at også muslimer
har historier, som kristne kan være med til at fortælle.
Kun én båd
Ifølge den norske
konfliktforsker er det naturligt, at der opstår
interessekonflikter mellem forskellige etniske grupper. For at kunne
leve sammen er det ikke så meget et spørgsmål om at
løse konflikterne som at lære at håndtere dem
hensigtsmæssigt. De fleste konflikter vil nemlig aldrig blive
løst på den ”rigtige” måde.
- Det
handler om at finde en modus vivendi. Vi befinder os alle i den samme
båd. Hvis vi forsøger at sænke de andres båd,
går vi selv ned. Der er kun én båd. Derfor bliver vi
nødt til at lære at leve med forskellighed.
Jan Opsal
giver gerne konkrete idéer til, hvordan der kan skabes
større sammenhængskraft i et flerkulturelt samfund.
-
Nøglen hedder personlige relationer. Blot et enkelt venskab
mellem to personer kan gøre en forskel. En ven blandt de andre
kan man finde ved for eksempel at opsøge en migrantmenighed
eller en moské. At skabe flere mødesteder er samtidig en
af de mest effektive måder at forebygge konflikter på. Der
er også et stort potentiale i aktiviteter, der er attraktive for
flere grupper. Endelig skal vi lære at inddrage mediatorer -
personer, som er upartiske, og som begge parter i en konflikt har
tillid til. Mediatoren går frem og tilbage mellem parterne,
indtil en løsning er forhandlet frem. Derfor er det vigtigt, at
man har noget at give i en konfliktsituation. Men pointen er, at
måden, en konflikt håndteres på, næsten altid
er vigtigere end selve den konkrete
løsning.
BMF