Under samme
tag
Idéer og gode
råd om samarbejde med migrantmenigheder
Indtil
for få år siden var der ikke mange danskere, der havde hørt om migrantkirker*.
Når nydanskeres egne kirkedannelser længe har været en overset virkelighed,
skyldes det ikke mindst den udbredte opfattelse, at alle med sort hår og
fremmedklingende navne er muslimer. I dag har mange opdaget, at de afrikanske,
asiatiske og andre internationale menigheder, der for størstedelens vedkommende
har gjort deres entré i dansk kirkeliv inden for de seneste 20 år, udgør et
helt nyt kapitel i dansk kirke- og missionshistorie - et kapitel, der endnu
slet ikke er færdigskrevet, og som rummer nye og spændende muligheder for
international inspiration til at være kirke i hverdagen. Men det forudsætter,
at de foreløbig omkring 150 migrantmenigheder ikke isoleres i forhold til det
etablerede kirkeliv. Her er det vigtigt at huske, at migrantkirker ikke er
konkurrenter til folkekirken, men derimod potentielle samarbejdspartnere. De
når nemlig grupper i samfundet, som folkekirken ikke når på samme måde -
nydanskere på vej ind i det danske samfund, udlændinge på midlertidigt ophold
samt det voksende antal danskere, der tiltrækkes af et internationalt
gudstjenesteliv. Men for at kunne samarbejde og støtte hinanden må vi først
lære hinanden at kende.
Hvordan får man kontakt?
KOM
NÅR DE KALDER: Store Bededag har Københavns internationale menigheder de sidste
tre år inviteret til national forbønsaften for Danmark. Her er tale om et stort
og veltilrettelagt arrangement, hvor man kan opleve de nydanske præster i
værtsrollen og få
indblik i menighedernes vidt forskellige traditioner og
udtryksformer.
GÅ
PÅ BESØG: Bryd med al kirkelig blufærdighed og gå på besøg i en
migrantmenighed. Det giver indsigt i andre måder at være kirke på og bedre
forudsætninger for at overveje, hvordan man kunne forestille sig kontakt og
samarbejde.
FOREDRAG:
Inviter en kristen nydansker fra en migrantmenighed til at holde foredrag om
kulturmødet - set med de andres øjne. Få et katalog med landsdækkende
oversigt over nydanske foredragsholdere fra Tværkulturelt Center.
KIRKEKONCERTER:
Mange internationale menigheder har velorganiserede kirke- eller gospelkor, der gerne tager ud til en
kirkekoncert eller sogneaften. Tag på besøg hos korets leder, så I har mødt
hinanden, check aftaler en ekstra gang inden koncerten - og se så frem til en
anderledes koncert, der meget vel kan samle fulde huse!
BLIV
VENSKABSMENIGHED: Migrantmenigheder kan have stor glæde af en dansk
venskabsmenighed. De fleste medlemmer af migrantmenigheder er ved at opbygge
deres liv i Danmark samtidig med, at mange har økonomiske forpligtelser over
for familien i hjemlandet. Det betyder, at en menighed kan have svært ved at
dække udgifter til for eksempel besøg af en præst fra udlandet
POSITIVE
FORVENTNINGER: Mød den nydanske menighed med tillid og positive forventninger
om, at I kan lære noget af hinanden. Samtidig indebærer alle kulturmøder
potentielle konflikter. Giv ikke op ved første konflikt. Hvor der er tillid og
åbenhed, kan man næsten altid finde løsninger.
KLARE
AFTALER: Nogle kirker stiller lokaler gratis til rådighed. Andre opkræver et
mindre beløb til dækning af lys og varme. Uanset hvilken model I vælger, er det
vigtigt at skrive aftalen og regler for lokaleudlån ned og gennemgå dem
mundtligt med menighedens leder. Præciser hvad rengøring og oprydning
indebærer. Det, der er indlysende for jer, er det ikke altid for mennesker, der
er opvokset på andre kontinenter.
PERSONALEMØDER:
Sørg for at menighedens ledere og kirkens personale mødes regelmæssigt til en
snak over en kop kaffe. Som Storm P siger: ”Skal man spise en elefant, er det
bedst at begynde, mens den er på størrelse med en myg!” Det gælder også manglende overholdelse
af aftaler (på begge sider) og hvad der ellers kan dukke op af små og store
irritationsmomenter.
TEOLOGISKE
KAMELER: Vær forberedt på at skulle sluge nogle teologiske/konfessionelle
kameler! Ganske vist repræsenterer de fleste migrantmenigheder en klassisk
kristendomsopfattelse, men det er de færreste, der er lutherske - af den simple
grund, at lutheranere kun udgør omkring tre procent af verdens 2,2 milliarder
kristne. Den positive udfordring er at huske, at migrantkirkerne afspejler den
globale kristne kirkes 2.000-årige historie og vidner om, at ingen kirke rummer
alle sider af det kristne evangelium, kristen spiritualitet og praksis. Men
alle har noget væsentligt at bidrage med.
PRÆSTEN
SOM SPARRINGSPARTNER: Hvis den danske præst har mulighed for at mødes
regelmæssigt med migrantmenighedens præst/leder, kan det have stor betydning
for menighedens teologiske udvikling. Mange migrantpræster er fritidspræster,
der er taknemmelige for en dansk vejleder og sparringspartner.
GUDSTJENESTEN: En gudstjeneste i en migrantkirke kan
være alt fra en fire timer lang højtidelig, liturgisk affære på et af
Mellemøstens gamle kirkesprog til halvanden times højrøstet afrikansk
livsglæde! Sandsynligvis er musikken også meget anderledes – og det samme gælder
muligvis menighedens opfattelse af, hvad der er et acceptabelt lydniveau...
FÆLLESGUDSTJENESTER:
Hold regelmæssige fællesgudstjenester, hvor I skiftes til at være vært. Overvej
nye gudstjenesteformer som påskenatsgudstjeneste, lys- og blomsterprocession
palmesøndag, multietnisk pinsegudstjeneste med læsninger på forskellige sprog
eller en carol service, der kan give begge menigheder en god oplevelse.
MENIGHEDSLIV:
Mange internationale menigheder har et omfattende program i løbet af ugen med
bibelundervisning, bøn, korprøver, ungdomsmøder, planlægningsmøder og måske all
night prayer meeting fra kl. 22 til kl. 6 næste morgen. Efter gudstjenesten
er der kaffe og måske fællesspisning. Derfor er det sjældent tilstrækkeligt for
menigheden at låne et kirkerum et par timer søndag eftermiddag. - Vær konkret
og realistisk med hensyn til, hvornår I kan stille lokaler til rådighed.
FÆLLESSPISNING:
Spis sammen mindst et par gange om året. Lad alle medbringe mad til et fælles
bord - eller bed migrantmenigheden om at lave mad fra deres hjemland. Det gør
de fleste med glæde og stolthed.
BØRN
OG UNGE: Mange nydanske forældre er bekymrede over, at deres børn ikke har
jævnaldrende kristne danske venner. Tilbyd at hente og bringe menighedens børn
til kirkens børneklub eller at betale pladser på en kristen sommerlejr for børn
og unge. De fleste nydanskere er ikke fortrolige med danske lejrtraditioner, så
forklar grundigt, hvad der skal foregå på lejren, og hvad børnene får ud af at
være med.
RÅDGIVNING
OG ØKONOMI: Mange menigheder har brug for praktisk vejledning, når de skal
organisere sig i et nyt land. Tilbyd at hjælpe – eventuelt også med at få styr
på økonomien efter dansk lovgivning. Hjælp til ansøgninger om økonomisk støtte
vil også blive påskønnet.
En migrantmenighed giver nyt liv i
kirken, indblik i andre kirketraditioner og mulighed for samvær med kristne
indvandrere og flygtninge, der har erfaret, at den kristne tro er bæredygtig -
også i livets yderzoner. Veletablerede migrantmenigheder tilbyder attraktive
sociale netværk med masser af mad og socialt samvær, spændende mennesker med
internationalt udsyn, menneskelig solidaritet og livsglæde. Og ofte kan man i
tillæg få nye frivillige medarbejdere til kirkens børnearbejde, besøgstjeneste
eller genbrugsbutik – til gensidig glæde og berigelse i hverdagen.
* Migrantmenighed: En kirke, menighed eller
menighedslignende fællesskab, der er grundlagt af en migrant (flygtning eller
indvandrer), og hvor der regelmæssigt holdes gudstjeneste på et andet sprog end
dansk for en menighed, hvoraf størsteparten ikke er født i Danmark. Andre
betegnelser: indvandrermenigheder, internationale menigheder, nydanske menigheder
eller etniske (minoritets)menigheder.
Birthe Munck-Fairwood
Netværkskoordinator i Tværkulturelt Center