Toshiki Toma kan
trække på 16 års personlige erfaringer, når han som indvandrerpræst i Islands
lutherske kirke bygger bro mellem knap 300.000 islændinge og 22.000
indvandrere.
Han er den første indvandrer, der
har udgivet en digtsamling på islandsk.
- Jeg ville vise, at en indvandrer fra
Asien kan have de samme følelser som islændinge, siger Toshiki Toma, der har boet på den
nordatlantiske vulkanø siden 1992.
Dengang var der langt mellem udlændinge i
gadebilledet i de islandske byer. Det samlede antal udlændinge havde længe
ligget på omkring 5.000. Foruden danskere, englændere og amerikanere var det
hovedsagelig kvinder fra Østasien, der var gift med islandske mænd. I dag er
den udenlandske befolkning mere end firdoblet. Over 22.000 har udenlandsk
statsborgerskab svarende til omkring syv procent af befolkningen. Heraf er knap halvdelen polakker og litauere, der er kommet til
landet siden 2004. Resten fordeler sig på over 140 nationer. Flygtninge fra
verdens brændpunkter er der kun få af.
Kulturchok
Det var kærligheden, der i sin
tid fik den 49-årige japaner til at bosætte sig på den lille ø midt på
Atlanterhavsryggen, der er kendt for sit milde klima og storslåede natur med
bjerge, ørken, gletsjere og varme kilder.
- Jeg mødte min islandske kone under et
studieophold i Jerusalem. De første to år boede vi i Japan, men det var for
voldsomt et kulturchok for min kone, så vi flyttede til Island. Nu var det
pludselig mig, der var anderledes. Den første tid arbejdede jeg i en børnehave.
Jeg havde store problemer med det islandske sprog. Det var som at begynde livet
helt forfra, husker han. I dag bruger han sine egne smertefulde erfaringer, når
han rådgiver andre tværkulturelle par. For hans eget ægteskab holdt ikke til
omstillingen til en ny kultur. Toshiki Toma er i dag skilt fra sin kone men har
fortsat nær kontakt med de to børn på 14 og 17 år.
På andre områder var Toshiki Toma
heldigere end mange. Som præst i den evangelisk-lutherske kirke i Japan behøvede
han kun en tillægseksamen i islandsk kirkehistorie for at få sin uddannelse
godkendt. Siden 1996 har han været indvandrerpræst i Islands lutherske kirke –
en stilling, han selv var med til at udforme. Som indvandrerpræst holder han
gudstjenester, besøger indvandrere og asylsøgere, tilbyder rådgivning og giver
udlændinge en stemme i det islandske samfund. Med i bagagen har han erfaringerne
fra årene som præst i den japanske storby Nagoya blandt prostituerede kvinder
fra Østasien.
- Da jeg fandt ud af, at mange indvandrere
på Island var østasiatiske kvinder, tænkte jeg, at det måske var Gud, der gav
mig en ny mulighed. På grund af mit eget lands historie som besættelsesmagt
under anden verdenskrig ønskede jeg at vise asiater et andet billede af
japanere.
Siden har den lave arbejdsløshed
tiltrukket mange nye indvandrere, der typisk arbejder på fiskefabrikker, i
byggeindustrien og inden for serviceområdet med rengøring og opvask. Til
forskel fra andre europæiske lande er kun få af de nyankomne muslimer.
Foreningen Muslim Association har knap 400 medlemmer, mens Buddhist
Association har godt 750. Men selv
om størstedelen af Islands indvandrere er kristne (katolikker), har den øgede
indvandring ifølge Toshiki Toma medført stigende nationalisme og skepsis over
for udlændinge.
- Islændinge er bange for at miste deres
land og kultur. Jeg forsøger at vise, at indvandrere ikke bare er en stor masse
men mennesker med et navn, familie og rettigheder i samfundet. At ethvert
menneske er værdifuldt. Kirken har både til opgave at udfordre fordomme, støtte
indvandrere i hverdagen og præsentere dem for den kristne tro.
Tiltrukket af
Jesus
Selv voksede Toshiki Toma op i en
åben buddhistisk familie i Tokyo, der i dag er verdens største by med 37
millioner indbyggere.
- Som teenager søgte jeg efter en mening
med mit liv. I en storby kan man være meget ensom. Det gør ingen forskel, om
man er der eller ej. I en lille luthersk kirke mødte jeg nogle dejlige
mennesker, der gav mig opmærksomhed. Jeg begyndte at komme i kirken og blev
tiltrukket af Jesus. Som 20-årig blev jeg døbt.
Efter en BA i statskundskab besluttede han
at læse teologi og blive præst. I dag er han bevidst om, at han som japaner har
andre erfaringer og perspektiver på kirke og kristendom end islændinge.
- På Island er kristendommen er tæt
forbundet med landets kultur. Over 80 procent er medlemmer af den lutherske
kirke. Det er meget anderledes i Japan, hvor kristne kun udgør en procent. Som
udlænding ser jeg den islandske kirke udefra. I begyndelsen oplevede jeg kirken
meget som en institution. Efter gudstjenesten gik folk hjem. Det var det.
Menigheden var ikke en familie som i Japan. I dag er der kaffe bagefter mange
steder. Det er meget positivt. I Japan bliver unge kun konfirmeret, hvis de
virkelig ønsker at bekræfte deres tro. På Island er konfirmation en del af
kulturen. Personlig tro betyder ikke så meget.
Han vil gerne vise, at indvandrere kan
bringe noget godt med sig – også for kirken.
- Indvandrere er kompetente mennesker med erfaringer, meninger og holdninger, som det er værd at lytte til. Vi kan være med til at gøre det islandske samfund bedre.