Tillid på tværs

Imamen og præsten

 

FJENDER BLEV TIL VENNER: I hjemlandet Nigeria var de i væbnet konflikt med hinanden og hinandens militser. I dag leder de forsoningsprojektet Interfaith Mediation Centre i delstaten Kaduna, der gennem længere tid har været skueplads for voldelige sammenstød mellem kristne og muslimske grupperinger, der har kostet flere hundrede dødsofre.  Det internationalt anerkendte fredsinitiativ er beskrevet i dokumentarfilmen "The Imam and the Pastor". I marts var pastor James Wuye og imam Muhammad Ashafa i Danmark i forbindelse med en rundrejse i de nordiske lande. Tværkulturelt Center var medindbyder til en temafrokost i Københavns Domkirke.


De har arbejdet sammen for fred i 16 år - den nigerianske præst James Wuye (51) og imam Muhammad Ashafa (52). De er personlige venner på tværs af religion i et land, hvor tusindvis af mennesker er blevet dræbt i voldelige sammenstød mellem kristne og muslimer. Deres historie er barsk og rummer store personlige omkostninger. Præsten har mistet sin højre hånd i konflikten. Imamen har mistet nære familiemedlemmer. Deres parløb har til tider været turbulent. Alligevel giver de ikke op.  
     De to mænd mødtes første gang ved et tilfælde på det britiske konsulat i 1995. Men der gik mange måneder, inden de havde opbygget gensidig tillid.  
     - Når man har været i væbnet konflikt, tager det måneder og ofte år at overvinde tvivl, had og hævnlyst. I begyndelsen var tvivlen det værste. Kunne jeg stole på ham? Når man er usikker på den andens hensigter, skaber det frygt. Vi måtte begge lære at lytte til, hvad den anden rent faktisk sagde og gjorde, i stedet for hvad vi hørte om hinanden fra andre, og opfatte det i bedste mening. I dag er vi gode til at høre hinanden. Det, der overraskede mig mest, var nok at opdage, at Ashafa er et menneske som jeg selv og ikke det billede af en islamisk fundamentalist, jeg havde inde i hovedet, fortæller James Wuye og tilføjer, at da han første gang besøgte imam Ashafas moské, var han ikke sikker på, om han ville komme levende ud.   

Ud af tryghedszonen
Det er historien om to religiøse ledere, der vovede at bevæge sig ud af deres tryghedszone og lærte at leve med og til sidst overvinde frygten. I dag er de ikke blot kolleger og samarbejdspartnere men nære venner - på tværs af religiøse forskelle. Muhammad Ashafa er imam ved en konservativ moské og far til 16 børn, som han har sammen med sine to koner Fati og Aisha. James Wuye er præst i en karismatisk pinsekirke, gift med Elizabeth og far til tre børn. Imamens koner er tildækkede, når de bevæger sig uden for familiens hjem. Men det er ikke nogen hindring for, at også de to mænds koner gennem årene har opbygget et nært venskab.  
     Ifølge de to fredsmæglere bakker flertallet af kristne og muslimer i delstaten op om forsoningsprocessen.
     - Selvfølgelig er der nogle, der betragter os som forrædere, fordi vi taler med de andre. Men over halvfjerds procent støtter os. De ønsker ikke vold og myrderier. Vi ved, at vi er på rette spor, siger imam Ashafa, der mener, at det kalder på muslimsk selvransagelse, når kristne er bange for deres muslimske naboer.
     - Vi er først sande muslimer, når vores kristne naboer føler sig trygge og kan være sikre på, at der ikke kommer noget ondt fra vores hånd eller mund, siger han med eftertryk og bakkes op af pastor James,  der minder om, at kristne skal gøre mod andre, hvad de vil, at andre skal gøre mod dem:
     - Det handler om empati. Hvilke gode ting ønsker vi for vores muslimske nabo? Hvad giver dem glæde i hverdagen? At finde ud af, hvad der giver andre glæde, og handle på det, opbygger gensidig tillid.    

Mindre afstand
Frygt og usikkerhed. Fordomme og generaliseringer. Frygt for at miste sin egen identitet. Det er ifølge imam Ashafa nogle af de hyppigste årsager til konflikter mellem kristne og muslimer både i Afrika og Europa. Derfor er det vigtigt at være klar på sin eget ståsted og overbevisning. For fredelig sameksistens betyder ikke, at man skal gå på kompromis med sin egen tro eller blive enige, men at man erkender forskelle såvel som ligheder, understreger imamen.   
     - Grundlæggende handler det om at anerkende den andens eksistens som menneske og komme nærmere hinanden. Når vi reducerer afstanden mellem os, forsvinder frygten. Start med naboen. Inviter på en kop te. Vis omsorg og støtte, når naboen har det svært. Del sorger så vel som glæder. Identificer de værdier, vi som kristne og muslimer er fælles om - eksempelvis livets ukrænkelighed, fred, tilgivelse, ærlighed og godt naboskab. Som samfund skal vi arbejde for en politisk dagsorden, der inkluderer alle borgere, og hvor accept af hinanden er en fælles værdi. Og så er en af de mange sidegevinster ved at gøre fjender til venner, at hverdagen bliver mere tryg. Man sover bedre om natten!

Styrke i troen
Gensidig respekt for hinandens tro og personlige egenskaber er for de to mænd en selvfølge.
     - Jeg sætter stor pris på min kollegas omsorg for mig og mit åndelige liv. Han ønsker, at jeg skal praktisere min kristne tro og fortæller mig, hvis jeg ikke lever op til mine idealer, fortæller James med et skævt smil. Muhammad Ashafa værdsætter kollegaens arbejdsdisciplin og beskriver James som meget disciplineret, velforberedt og punktlig.
     - Han er hyper, mens jeg er mere afslappet.!
     Begge fortæller, at det er i deres tro, de henter styrke og motivation til at blive ved med at fortælle deres historie og fortsætte det fælles fredsprojekt.  
     - Islams sande ånd er ikke krig men fred og forsoning mellem mennesker. Det giver mig ny energi hver dag, siger Ashafa. James supplerer:
     - Religion kan bruges til at dæmonisere hinanden. I begge vores traditioner er der tekster, der kan misfortolkes. Men Jesus siger klart, at kristne skal leve i fred med alle mennesker. Se dig selv i din nabo. Som præst kan jeg ikke prædike Kristus, hvis mit hjerte er fuldt af had. Det, vi ønsker for os selv, må vi også ønske for vores muslimske medborgere. Alt andet følger heraf.
BMF