På
vej mod den tredje alder
Vores
ægteskab var arrangeret.
Foreløbig
har det varet 37 år.
Da Susan og George Thomas gav hinanden deres ja i den sydindiske by Madras for 37 år siden, havde de kun mødt hinanden en enkelt gang. Men de var trygge ved, at den ægtefælle, deres forældre havde valgt til dem, var den bedste. Det har de aldrig fortrudt.
Datteren Anupama,
der er uddannet økonom fra Århus Universitet og i dag bor i St. Louis, USA,
valgte et delvis arrangeret bryllup. Da hun som 26-årig i sommeren 2000 blev
gift ved et stort traditionelt indisk bryllup, havde forældrene været med til
at præsentere de unge for hinanden. Men sønnen Abhay på 27 har for længst gjorde
det klart, at han ikke ønsker hjælp til at finde den pige, han en dag skal
giftes med.
- Han har meget tydeligt fortalt sin
indiske far, at det skal vi
slet ikke blande os i! Det respekterer vi selvfølgelig helt. I dag er vores søn
meget dansk. Vi har da fået flere tilbud, men dem har vi aldrig seriøst nævnt
for ham, fortæller George Thomas og ler.
Efter 37 års ægteskab har Susan og George
Thomas ikke fortrudt, at de i sin tid lod deres familier finde deres kommende
ægtefælle.
- Selvfølgelig er alt ikke rosenrødt i et
arrangeret ægteskab. Men vores familier har altid bakket os op. I de første år
dannede de en slags sikkerhedsnet, når vores følelser gik op og ned, fortæller
George Thomas. Susan supplerer:
- Når familien formår at støtte uden at
blande sig unødigt eller forvente at have det sidste ord, kan det være noget
meget positivt. I Indien går man ikke til en psykolog, når man har problemer.
Man går til familie og venner og lærer af deres erfaringer. Det gælder også
problemer i ægteskabet.
I dag er Susan George
(60) og George Thomas (63) på vej mod en ny livsfase - den tredje alder. Et
hektisk arbejdsliv i den internationale finansverden er udskiftet med et
beskedent kontor i en moderne 3-værelses lejlighed med udsigt til
Christianshavns Kanal. I begyndelsen af året gik George Thomas på pension fra
en stilling som principal industry
specialist i Verdensbanken. Han er netop flyttet tilbage til Danmark, hvor
familien boede fra 1991-1999, da han arbejdede for en international koncern med
hovedsæde i Århus. For den indiske finansmand bliver der dog tale om en
glidende overgang til pensionistilværelsen, da han har beholdt en række
bestyrelsesposter i multinationale selskaber, som han regner med vil kræve en
arbejdsindsats på 150 dage om året. Susan har de sidste otte år pendlet mellem
forældrene i Indien, sønnen i Danmark, datteren i St. Louis og hjemmet i
Washington.
Opgav arbejde som læge
- George har altid
haft meget lange arbejdsdage. For ham er det helt nyt at være hjemme om dagen
og overhovedet have fritid. Det har jeg for længst vænnet mig til. Da vi
flyttede til Danmark fra New Delhi med to børn på 12 og 17 år, opgav jeg mit
arbejde som læge. I stedet har jeg engageret mig i frivilligt arbejde i kirken
og andre steder. Jeg har altid haft let ved at finde meningsfulde ting at bruge
min tid på, fortæller Susan.
Parret lægger ikke skjul på, at de er
meget forskellige. George er udadvendt, bruger mange ord og taler hurtigt,
engageret og længe. Susan bruger færre ord. Men ordene har vægt og vidner om
menneskekundskab og lang livserfaring. Begge har let til latter, og atmosfæren
i den enkelt og stilfuldt møblerede stue er varm og uhøjtidelig.
- Susans familie er stille og
eftertænksom. Jeg kommer derimod fra en stor, livlig og højrøstet familie, hvor
vi alle taler meget. Jeg har altid haft mange meninger og er hurtig til at
dømme. Somme tider lidt for hurtig. Min mor plejede at sige, at jeg har en
skarp tunge! Inden hun døde, advarede hun mig mod at bruge den mod min
svigermor, siger George Thomas og ser over på Susan med et glimt i øjet.
Respekt for svigerfamilien
Når de fortæller
om, hvad de forstår ved et godt ægteskab, vender de begge tilbage til forholdet
til familien. George Thomas fortæller detaljeret og varmt om Susans familie,
som han tydeligvis sætter meget stor pris på.
- Både Susans far og farfar var enestående
mænd, som jeg respekterede meget højt. Hendes far var universitetsrektor,
undervisningsdirektør og en banebryder på sit felt. Og Susans mor, der i dag er
84, er et helt fantastisk menneske. - Susan uddyber:
- Det er vigtigt at opbygge et godt
forhold til svigerfamilien. At vise sin ægtefælles familie respekt og omsorg er
også en måde at vise sin ægtefælle kærlighed på. Da George’s mor lå for døden,
var det mig, der passede hende. Det var helt naturligt.
- At få et ægteskab til at fungere handler
om respekt, tillid - og selvfølgelig kærlighed. Men kærlighed er ikke noget
automatisk. Man må forsøge at forstå hinanden og være åben og villig til at gå
på kompromis. Der vil altid være ting, man ikke kan ændre. Intet ægteskab er
fuldkomment. I vores ægteskab prøver vi at fokusere på hinandens stærke sider
og styrke dem. Vi kan godt være uenige, men når vi bruger tid på at tale
sammen, har vi altid kunnet nå frem til fælles beslutninger.
Inviteret til
te
Susan var 24 år og i
gang med sidste del af medicinstudiet, da den tre år ældre George en dag blev
inviteret til te i Susans hjem. Ligesom Susan kom den unge mand fra en
veluddannet og velrenommeret kristen familie med rødder i Indiens gamle
syrisk-ortodokse Mar Thoma Kirke. Forinden havde begge familier grundigt
undersøgt hinandens familiehistorie, uddannelse, moral og etik såvel som den
unges personlige karakter.
- Det foregår meget diskret og er en helt
naturlig ting. Et arrangeret ægteskab er jo et ansvar, hele familien påtager
sig, forklarer Susan, der tydeligt husker det første møde:
- Det var ret
formelt. Der var også andre tilstede - George’s kusine og hendes mand, min
onkel og en af mine veninder. Først sad mændene og talte med min far. Så kom
jeg ind, og George og jeg fik lov at tale lidt sammen - småsnak om vores
studier og den slags. Efter besøget ringede vores fælles venner og fortalte, at
George og hans familie fortsat var interesserede.
Susan
understreger, at hun under hele forløbet havde fuld frihed til at sige nej tak.
Men hun stolede på sin familie og var tryg ved at sige ja.
- I et
arrangeret ægteskab lægger familierne et fundament, som man selv bygger videre
på. Det vigtigste for mig var, at vi var fælles om den kristne tro. Det betød,
at vi helt fra begyndelsen havde mange fælles værdier. Vi var også enige om,
hvordan vi ville opdrage vores børn, som vi i dag har et nært og ligeværdigt
forhold til. For os var det vel ikke kærlighed ved første blik. Men jeg
beundrede George og respekterede ham. Og efterhånden kom kærligheden.
Romantik
I dag er meget
anderledes end dengang. Selv om et ægteskab er arrangeret, har de unge meget
mere kontakt med hinanden inden brylluppet, og det romantiske spiller en større
rolle, vurderer George Thomas.
- I et arrangeret ægteskab har romantisk
kærlighed traditionelt spillet en mindre rolle. I dag har de unge større forventninger
til romantik, end vi havde. I vores generation er det ikke almindeligt at vise
romantiske følelser offentligt. For os har det på ingen måde gjort vores
kærlighed mindre. Det har givet vores ægteskab sin egen skønhed og charme.
- Et ægteskab er en proces, hvor
kærligheden med årene får nye dimensioner. Det, jeg i dag sætter størst pris på
hos Susan, er hendes personlige integritet og hendes bønsliv. Hun har været en
fantastisk støtte for vores familie i alle årene. Når jeg ser på mine voksne børn,
er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at de er Susans fortjeneste. Indere vil
forstå, hvad jeg mener, når jeg siger, at Susan har indtaget min mors plads i
mit hjerte. Det er det stærkeste udtryk for en indisk mands kærlighed til sin
kone.
Ny livsfase
Susan og George skal
stadig vænne sig til at være sammen 24 timer i døgnet. Men George Thomas er
ikke bekymret for, at tiden skal blive lang.
- Jeg glæder mig
til mere tid sammen med Susan. Foreløbig synes jeg, at tiden flyver! Selv om vi
er meget forskellige, har vi et stort fælles interesseområde i vores kristne
tro og har altid stimuleret hinanden åndeligt, menneskeligt og intellektuelt.
Det første bliver at finde en kirke, hvor vi begge kan bidrage. På andre
områder har vi forskellige interesser. Jeg læser mange bøger. Susan er meget
social og enestående med mennesker.
Også Susan ser
frem til den nye fælles hverdag.
- George har ikke kun været forsørger. Han
har også været der for mig og børnene - og for mine gamle forældre. Det er jeg
meget taknemmelig for. George og jeg har i alle årene oplevet en dyb
forbundethed. De perioder, vi har været adskilt geografisk, har ikke formået at
lægge afstand mellem os.