International
menighed lejer folkekirke
Fra september er det slut med orgeltoner søndag formiddag i Fredens Kirke på Østerbro. Som den første internationale menighed i København har International Christian Community (ICC) indgået aftale om leje af en af de ti lukningstruede folkekirker i Københavns Stift to dage om ugen. Det betyder, at Fredens Kirke tages ud af brug som sognekirke, og at den velbesøgte danske højmesse flytter 300 meter ned ad gaden til Nazaret Kirke - sognets anden kirke. Der bliver fortsat gudstjeneste i Fredens Kirke søndag formiddag, men gudstjenesten bliver på engelsk, og orglet skiftes ud med keyboard og trommer.
Ravi Chandran har svært ved at
skjule sin begejstring. For den 42-årige singaporeanske præst og AIDS-konsulent
handler aftalen mellem International
Christian Community (ICC) og Fredens Kirke nemlig om meget mere end en
bygning. Han vil gøre sit til, at den fælles adresse kan være med til at bygge
bro mellem folkekirken og nydansk kirkeliv.
- Visionen bag ICC er ikke blot at
tiltrække mennesker, der ikke går i kirke. Vi ønsker også at bygge bro mellem
kristne fra forskellige traditioner. At være kirke handler om at vise, at
kristne er ét i Kristus. Når kristne finder sammen på tværs af kulturer, sprog
og kirkesamfund, er det forbundet med en særlig velsignelse, siger Ravi
Chandran.
ICC er en af Københavns veletablerede
internationale menigheder med 120 medlemmer fra over 40 lande. Menigheden blev
oprettet for seks år siden på initiativ af Ravi Chandran, der har boet i
Danmark siden 1993. Efter en årrække som præst for en pinsemenighed besluttede
han at starte en
international menighed, der kunne samle kristne fra forskellige
kirkesamfund. Siden har menigheden holdt gudstjenester på københavnske hoteller
og senest i missionshuset Bethesda på Israels Plads.
Kirkehistorie
Om kort tid skriver Ravi Chandran
dansk kirkehistorie, når ICC rykker ind i Fredens Kirke søndag formiddag.
- Vi er meget taknemmelige for, at menighedsrådet gennem
Tværkulturelt Center henvendte sig til os. Selv om vi ikke er en luthersk
menighed, er vi blevet mødt med en udstrakt hånd fra folkekirken. Vi ser lejekontrakten
som en anerkendelse af, at vi tilbeder den samme Gud og forkynder det samme
budskab, selv om vores måde måske er anderledes. Vi synger nyere sange,
involverer menigheden i gudstjenesten og bruger moderne teknologiske
hjælpemidler for at nå mennesker i det 21. århundrede.
Ravi Chandran håber, at de to menigheder
fremover vil betragte hinanden som samarbejdspartnere.
- Vi kan lære meget af folkekirken om
stabilitet og udholdenhed. Den kirkebygning, vi flytter ind i, ville ikke være
der, hvis ikke det var for generationer af kristne danskere.
Brobygger
De mange år i Danmark, netværk og
kontakter på kryds og tværs i dansk kirkeliv har givet Ravi Chandran forståelse
for den folkekirkelige virkelighed. Det er erfaringer, som han håber at kunne
bruge fremover som brobygger mellem dansk og nydansk kirkeliv.
- Vi må respektere hinandens forskelle men
samtidig turde lade os udfordre af hinanden. Måske kan jeg være en stemme ind i
dansk kirkeliv, der kan inspirere folkekirken til at række ud til det
internationale samfund i Danmark. Samtidig vil jeg også gerne være en stemme
ind i nydansk kirkeliv, der kan hjælpe nydanske menigheder med at få kontakt
med danskere. Vejen frem er ikke at kritisere danskernes måde at være kirke på.
Derimod kan de internationale menigheder inspirere danskerne med nye farver og
dufte, der kan gøre gudstjenesten mere tidssvarende.
Ravi Chandran ser gerne, at modellen fra
Fredens Kirke med tiden kopieres andre steder.
- Der findes andre internationale menigheder, som kan betale den husleje, der kræves, når en folkekirke udlejes til en ikke-luthersk menighed. For større menigheder, der har mulighed for det, kan det være med til at fremme sund økonomisk ansvarlighed og vise danskerne, at der faktisk er mange ressourcer blandt nydanskere.
(Nyt på tværs nr.3 - august 2008)