Den svære samtale

Glimt fra temadag i København om interkulturel sjælesorg

Stadig flere flygtninge og indvandrere søger hjælp hos kirken og kirkelige organisationer, når hverdagen i Danmark opleves uoverskuelig. Det stiller præster og kirkelige medarbejdere over for nye udfordringer. For hvordan rådgiver man mennesker, der har rødder i en anden kultur, taler et andet sprog og måske også har en anden religion? Det var emnet for en temadag i juni i Vigerslev Kirke i København for kirkelige medarbejdere. Bag dagen stod Tværkulturelt Center i samarbejde med Mødestedet - Kirkens indvandrerarbejde på Vesterbro, Internationalt Kristent Center og Mødested Amager. 

Marianne Bach, tværkulturel medarbejder på Mødested Amager og tidligere lektor i sjælesorg ved Præstehøjskolen i Løgumkloster, indledte med at give sit bud på, hvad der kræves af den gode samtalepartner på tværs af kulturer, og hvordan man stiller gode spørgsmål, der kan være med til at skabe håb.

     - Håb opstår bedst i fællesskab. Derfor er den tillidsfulde relation afgørende. Det er ikke noget bestemt, der skal siges. Samtalen bliver til i mødet med den anden - også i interkulturel sjælesorg. Hvad man kan forvente af os er, at vi lægger vores egne antagelser til side og ser den anden, som han/hun er, at vi anstrenger os for at høre, hvad den anden siger, at vi tager ham/hende alvorligt, og at vi på det grundlag giver respons - det vil sige giver udtryk for, at vi ser og hører den anden, og siger noget om, hvad det gør ved os.

     Hun understregede, at alle kan gøre noget for nogen, men ingen kan gøre alt for alle. Derfor er det vigtigt med realistiske forventninger til sig selv. Og selv om der er situationer, hvor rådgiveren kan være med til at vække den andens vilje til at handle og protestere, kan vi sjældent forandre virkeligheden for en flygtning eller indvandrer, der opsøger os.

     - Men vi kan lære at være i virkeligheden sammen med den anden, så den anden ikke er ladt alene. Det gælder også det rum, hvor magtesløsheden råder. Ofte handler det om at hjælpe den anden med at forsone sig med vilkår og byrder snarere end at løse konkrete problemer.

Efterfølgende fortalte den egyptiskfødte indvandrersekretær Nabil Astafanos fra det arabiske menighedsfællesskab Greater Love om samtalen i arabisk kultur.

     - For mig som sjælesørger handler det om at finde nøglen til den enkelte person. Den finder jeg kun, når jeg bruger megen tid sammen med den anden. I arabisk kultur er relationen altid vigtigere end sagen. Det gælder både muslimer og kristne. I mit arbejde respekterer jeg alle, men jeg respekterer ikke alt. Når man taler med en person fra Mellemøsten, er det vigtigt at sige, hvad man mener - og mene, hvad man siger! Hvis vi siger ét og gør noget andet, har vi ingen effekt.

Den singaporeanske præst og aidskonsulent Ravi Chandran fra AIDS-Fondets etniske rådgivning afsluttede dagen med at fortælle om samtaler med hiv/aids-smittede nydanskere.

     - I Danmark er der ca. 5.000 hiv-smittede. Heraf tilhører en tredjedel en etnisk minoritet. Mange kommer i en kirke. Men desværre bliver de ofte mødt med fordømmelse fra deres egne og mister deres sociale netværk i kirken. Både som præst og som aids-rådgiver er det vigtigt for mig at tale med disse mennesker og vise dem respekt. Selvfølgelig har jeg en mening om nogle ting, men kirken har ikke til opgave at fordømme nogen. Tværtimod skal vi være med til at hjælpe sårbare mennesker på fode igen og støtte dem bedst muligt gennem samtaler og rådgivning.

Birthe Munck-Fairwood

Tværkulturelt Center