Når religioner mødes

Det er kristnes opgave at arbejde for fred og forsoning, siger syrisk islamekspert   

Chawkat Moucarry er kristen araber og ansat i den internationale udviklingsorganisation World Vision, der arbejder i 92 lande. Som islamekspert besøger den syrisk-fødte teolog hvert år en lang række lande, hvor han rådgiver lokale medarbejdere i interreligiøse spørgsmål. I november besøgte han Danmark som hovedtaler på Tværkulturelt Centers konference i København om  religionsmøder i en mangfoldig verden.


Ifølge Chawkat Moucarry er det en vestlig myte, at sekularisering med tiden vil få verdens religioner til at afgå ved en stille død.
     - Mange europæere lever stadig i en kulturel ghetto. De tror, at resten af verden afspejler Europa.  Men sekularisering er stort set et vestligt fænomen. For langt de fleste mennesker ud over verden spiller religion stadig en afgørende rolle i hverdagen.
     Ifølge den seneste religionsstatistik tilhører over 80 procent af verdens befolkning en af de store verdensreligioner. Til sammen udgør kristne og muslimer over halvdelen af verdens befolkning, og meget tyder på, at de to religioner fremover vil vokse med cirka samme hastighed, forklarer Chawkat Moucarry.    
     - I en religiøst mangfoldig verden er der al mulig grund til at understrege, at mennesker med forskellige religioner har mere til fælles, end mange tror, og sagtens kan arbejde sammen om fælles mål. Men religiøse ledere har et stort ansvar. De kan gå foran og vise, at samarbejde er både muligt og nødvendigt, eller de kan være med til at forstærke fjendebilleder og frygt for de andre. Fremtiden afhænger af de valg, vi træffer i dag. Det gælder også kristne kirkeledere.

Personlige relationer
Frygt og usikkerhed skal tages alvorligt men ikke have lov at stå uimodsagt, mener Chawkat Moucarry.    
     - Mange er bange for at miste deres identitet i religionsmødet. Men frygten er som regel irrationel. I Storbritannien er der kristne, der frygter, at muslimer om 15 år vil have overtaget landet og ophævet demokratiet, selv om muslimer i dag kun udgør to procent af befolkningen, og det store flertal af britiske muslimer ønsker frihed og demokrati. Samtidig er mange muslimer bange for, at vestlig kultur vil underminere deres identitet, traditioner og sociale strukturer. Vejen frem handler om at blive ved med at bygge personlige relationer på tværs. Når tilstrækkelig mange har personligt kendskab til hinanden, vil færre lytte til de yderligtgående stemmer.   
     Han understreger, at det er vigtigt at starte med det, vi har til fælles som troende mennesker.  
     - Tillid opstår i det fælles territorium. Her defineres fælles værdier, behov og visioner. Som samarbejdspartnere vil vi før eller siden komme til at  tale om det, der er det vigtigste i vores egen tro. Det er en langt bedre kontekst end at begynde en teologisk diskussion med ukendte mennesker. Det er afgørende, at der er gensidig tillid, inden vi begynder at diskutere teologiske forskelle.

Forskelle og ligheder
Chawkat Moucarry ønsker ikke at sætte snævre rammer om religionsmødet og fokusere ensidigt på enten forskelle eller ligheder.    
    - Nogle vælger udelukkende at fokusere på forskellene mellem kristendommen og andre religioner og konkluderer, at vi ikke har noget som helst til fælles. Men det kan let føre til ghettodannelse og religiøs arrogance. Hvis man vil bygge relationer til mennesker, der har en anden tro, skal man ikke starte her. Det er en non-starter.
     - Andre søger efter kontaktpunkter mellem de forskellige religioner og fokuserer udelukkende på ligheder og det, vi er enige om - eksempelvis fælles værdier. Men hermed kommer man let til at overse de grundlæggende teologiske forskelle. Andre igen vælger at fokusere på de enorme humanitære behov i verden, og at vores respektive religioner byder os at tage os af mennesker i nød. Det er den pragmatiske tilgang til religionsmødet. Endelig vælger stadig flere at fokusere på behovet for fælles handling. Klimaforandringer og finanskrise angår os alle. De globale trusler overvinder vi kun i fællesskab.  
     - Jeg vil ikke fremhæve én tilgang frem for andre. Pointen er netop, at det er nødvendigt at integrere flere forskellige tilgange. Det er ikke nok med den rette teologi, hvis der ikke også er konkrete møder med mennesker, der tror noget andet. Skal vi lære at forstå andre religioner, er vi nødt til at omgås mennesker, der bekender sig til dem.   

Åben dialog
- Som kristen tror jeg, at alle mennesker er skabt i Guds billede og har en indre erfaring af Gud gennem deres samvittighed. Fordi Guds nåde er universel, har alle mennesker del i hans velsignelser, uanset hvem de er. Gud virker i dem og inspirerer dem til at gøre godt, vise solidaritet og medfølelse. Den skabte verden afspejler Guds væsen, så der i alle religioner  findes glimt af, hvem Gud er. Derfor findes der noget sandt i alle religioner. Det har betydning for, hvordan vi møder mennesker, der har en anden tro. Som kristne behøver vi ikke at være bange. Derimod kan vi gå ind i en åben dialog og lytte til de andre, lære af dem og selv blive udfordret. Som kristne er det vores opgave at arbejde for fred og forsoning i verden og elske alle mennesker - og i særdeleshed vores fjender.