Inspirationsdage for migrantpræster

Farver, fest og fordybelse på Brogården i Middelfart

Kan migrantmenigheder tilknyttes folkekirken og samtidig bevare deres særpræg som ikke-lutherske? Det var et af de mange spørgsmål, som biskop Niels Henrik Arendt fra Haderslev Stift blev bedt om at besvare, da 40 migrantpræster og menighedsledere sammen med repræsentanter for dansk kirkeliv var samlet på Brogården i Middelfart i Kristi Himmelfartsferien for at udveksle erfaringer og inspirere hinanden. Til sammen repræsenterede deltagerne 25 ortodokse og evangelikale/pentekostale migrantmenigheder med rødder i knap 20 lande i Afrika, Asien og Mellemøsten. Bag det anderledes præstekonvent, der med farver, fest og fordybelse på tværs af kulturer og kirketraditioner afspejlede den kristne kirke i al dens globale mangfoldighed, stod Danske Kirkers Råd, Kirkernes Integrations Tjeneste, Apostelkirken på Vesterbro, den iranske menighed Church of Love og Tværkulturelt Center, der var tovholder.

Det kan nås endnu. Folkekirken kan stadig få del i den inspiration fra kirken ude i verden, som migrantmenigheder bringer med sig. Men hvis folkekirken som majoritetskirke ønsker at tage sit værtskab alvorligt i mødet med de nye menigheder, der udgør en voksende del af den kirkelige virkelighed, er der behov for en revision af den kirkelige lovgivning. En af mulighederne kunne ifølge biskop Niels Henrik Arendt være en folkekirkelig associeringsordning. For ifølge biskoppen er det vigtigt for både folkekirken og migrantmenighederne, at man kender hinanden og bliver bedre til at trække på hinanden.
     - Det er en velsignelse for folkekirken, at migrantmenighederne er blevet en del af det kirkelige liv i Danmark. Men lovgivningen er endnu ikke rigtig indrettet på den nye situation. Der er mange spørgsmål, som skal afklares. Hvor stor en mangfoldighed kan folkekirken rumme uden at skulle rumme alt?
     Biskoppen kunne samtidig fortælle, at bispekollegiet på et møde med kirkeministeren i april allerede har bedt om en gennemgang af den kirkelige lovgivning med henblik på den nye kirkelige virkelighed.
     - Vi har brug for hjælp til at forblive en kristen kirke og ikke bare en ceremonianstalt. Migrantmenighederne kan være med til at fastholde folkekirken på, at den er en kristen kirke. Også med hensyn til religionsmødet kan vi lære noget. Mange af jer kommer fra mindretalsmenigheder. I har langt mere erfaring med mennesker, der ikke er kristne, end folkekirken har. De måder, I holder gudstjeneste på, hvor alle tager medansvar, kan folkekirken også lære af, sagde biskoppen blandt andet til de lyttende præster og menighedsledere.

Men migrantmenigheder kan også lære noget af folkekirken, mener biskoppen.
     - I kan lære noget om danskerne, som I skal bo ved siden af. Mange danskere er tilbageholdende, når de skal sige noget om Gud. Men de er alligevel forbundet med kirken. Vi kan lære jer at se bag om overfladen. Vi har mange års erfaring med organiseret undervisning i kristendom for børn, unge og voksne. Det er vigtigt, at I også bliver gode til undervisning. Endelig har vi nogle fantastiske salmer, som har holdt kristendommen levende i Danmark i årtier.

Blandt tilhørerne, der alle havde flygtninge- eller indvandrerbaggrund, var der mærkbar glæde over den åbenhed og vilje til at lytte og lære, som biskoppen og andre repræsentanter for dansk kirkeliv gav udtryk for. For de fleste var det nye toner i en hverdag, hvor der sjældent spørges efter nydanskeres erfaringer og ressourcer.

På konferencen fik præsterne mulighed for at dele glæder og frustrationer og opleve, at nogen lyttede. Der blev fortalt om velfungerende samarbejde med danske menigheder – om præster, der besøger hinanden og prædiker i hinandens kirker, om middage på tværs, lejre, kirkekoncerter med migrantkor og støtte til børnearbejde og hjælpeprojekter i hjemlandet. Men der var også plads til frustrationer over ikke at have råd til egen kirkebygning, manglende ressourcer til at fastholde de unge i menigheden, uforståelige danske love og regler og menigheder, der ikke kan betale en præsteløn. At skulle have et krævende fuldtidsarbejde ved siden af præstegerningen lægger et stort pres på familien. Det er ofte dem, der betaler prisen, understregede Albert Panimeen, der til daglig er folkeskolelærer samtidig med, at han de sidste 10 år har været præst for den assyriske menighed i Århus med over 300 medlemmer.

Præsternes ophold på Brogården blev betalt af stiftsfonde, mellemkirkelige stiftsudvalg, lokale sogne, frimenigheder og en række kirkelige organisationer. Hermed sendte konferencen et vigtigt signal om, at det etablerede kirkeliv værdsætter migrantmenighederne - både som samarbejdspartnere, der når befolkningsgrupper, som sjældent får kontakt med etnisk dansk kirkeliv, og som kilder til ny inspiration til vores danske måde at være kirke på. Det lover godt for fremtidigt samarbejde.

Birthe Munck-Fairwood
Tværkulturelt Center