Mennesker og tro

Hvordan bygger vi broer?  

Temaer fra forårskonferencen

 

På Tværkulturelt Centers konference i København i april, der samlede godt 90 deltagere, stillede en veloplagt Colin Chapman i fire aktuelle foredrag skarpt på forholdet mellem muslimer og kristne. Den 69-årige præst og tidligere lektor ved Near East School of Theology i Beirut har boet i Mellemøsten i 20 år og er en af den anglikanske kirkes mest erfarne og respekterede islamkendere. Han talte varmt og engageret om de mennesker, han har viet et langt liv til at forstå og bygge bro til.   

     - Jeg ville ønske, at flere kristne i Vesten ville tage initiativ til kontakt med muslimer. Glem for et øjeblik, at de er muslimer, og mød dem som mennesker med et navn, en livshistorie, håb og drømme. Det er ikke nødvendigt at tale om religion. Start med at spørge, hvordan de har det!

     Konkret opfordrede han præster og ledere i missionsforeninger til at kontakte muslimske ledere:

     - Gå på besøg i den nærmeste moské og spørg, om der er noget, I og jeres menighed kan hjælpe med. Er der brug for en sprogcafé, tilbud til børnene i sommerferien eller fritidsaktiviteter for de store drenge? Mange kristne er blevet glædeligt overrasket over den positive modtagelse, de fik. Besøg muslimer der, hvor de er på hjemmebane. Det er ikke farligt at gå ind i en moské og tale med de mennesker, som kommer der. Mange steder i verden er besøg en naturlig måde at vise respekt på. Som kristne kan vi ikke deltage i muslimernes bøn, men vi kan mødes som mennesker. 

 

Colin Chapman kom blandt aktuelle temaer ind på ”Et åbent brev” (A Common Word) – 138 muslimske lærdes brev til den kristne verdens ledere og alle kristne kirker. Han kender personligt flere af initiativtagerne til brevet og har stor respekt for deres teologiske lødighed. Selv er han medunderskriver på en respons fra konservativt teologisk hold fra Yale Universitety – Centre for Reconciliation, Faculty of Divinity (se www.acommonword.com).  

     - Mange kirkesamfund og kristne ledere ud over verden betragter brevet som et af de vigtigste og mest banebrydende initiativer længe for forholdet mellem kristne og muslimer. De ser brevet som et oprigtigt forsøg fra muslimsk side på at åbne et nyt kapitel i samtalen mellem kristne og muslimer. Det gælder også mange fra evangelikale kredse i England, der gerne vil tage imod opfordringen til samtale. Her er ikke kun tale om positiv respons fra de dele af kirkelivet, som er kendt for at være ”politisk korrekte” og dialogsøgende. Den positive respons kommer fra langt bredere kredse.

     - Brevets underskrivere repræsenterer både Sunni og Shiamuslimer og en meget bred kreds af muslimske lærde, heriblandt islamister, traditionelle og ortodokse muslimer såvel som teologisk liberale. Efter offentliggørelsen har mange flere ønsket at skrive under. Det siger noget om, at der er bred opbakning fra muslimsk side.

     Colin Chapman betragter brevet som en invitation til samtale.

     - En invitation svarer man enten ja eller nej til. Den præcise ordlyd i invitationen er ikke afgørende. Hvorvidt invitationen er oprigtigt ment kan kun afprøves ved at starte samtalen og gå ind i en dialog. Vi kommer ingen vegne ved at sige, at kristne kun skal prædike for muslimer og ellers ikke have noget med dem at gøre.        

     - Brevet indeholder markant teologisk nyfortolkning. Men hvis den kristne verden af den grund afviser at tage brevet alvorligt, tiltager vi os retten til at definere, hvad der er ”ægte” islam. Hermed er vi med til at fastholde den muslimske verden i traditionelle tolkninger af islam samtidig med, at vi til stadighed opfordrer muslimer til at nytolke. Det er også væsentligt, at brevet ikke kun handler om teologiske spørgsmål men inddrager globale forhold, der vedrører hele menneskeheden. Kristne bør ikke kun tale teologi med muslimer. Brevet er også en invitation til den helt nødvendige bredere samtale mellem muslimer og kristne om en retfærdig verden og menneskehedens overlevelse.  

     - Kristnes respons bør udtrykke glæde over denne invitation til dialog sammen med konkrete forslag til en dagsorden for dialogen. Vi har en række punkter, som der på et tidspunkt skal tales om. Det er emner som menneskerettigheder, koranvers, der opfordrer til vold; konvertering fra islam; forfølgelse af kristne, kristne minoriteters status; demokrati og kvinders retsstilling. Men i al teologisk dialog med muslimer er det vigtigt at starte med det, vi er fælles om, og herfra gå videre til forskellene. Som jeg ser det, er brevet et oprigtigt forsøg på at finde områder, som er fælles for kristne og muslimer, og hermed starte en dialog, der forhåbentlig vil fortsætte meget længe på mange niveauer.    

 

Foredrag ved Colin Chapman på konferencen:

(1) Tro og politik: Kan krigen mod terror vindes?

(2) Tro, dialog og integritet: Kan kristne og muslimer tale meningsfuldt om teologi? 

(3) Fortidens skygger: Hvad betyder Mellemøstens historie for forholdet mellem kristne og muslimer i Europa?

(4) Tro og sameksistens: Fremmede, medborgere eller venner - hvad vælger vi?

 

Alle foredrag kan købes ved henvendelse til Tværkulturelt Center.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

html converter This Web Page Created with PageBreeze, a free tool to Build a Website   knowledgebase software