Husk i religionsmødet

 

Når man sammenligner kristendommen og islam,

er det vigtigt at huske, at de to religioner er asymmetriske.

Det er som at sammenligne en hval og en elefant:

Der er ligheder, men der er også meget store forskelle...

Eksempler på væsentlige ligheder og forskelle:

  

Det er vi enige om:


·         Der findes kun én Gud. 

·         Gud har skabt og opretholder universet.

·         Mennesket har til opgave at forvalte Guds verden.

·         Engle kan bringe budskaber fra Gud.

·         Gud sendte profeter for at vejlede sit folk.

·         Blandt Guds profeter var Abraham (Ibrahim), Josef, Moses, David, Solomon og Johannes Døber

·         Jesus (Isa) blev født af Jomfru Maria.

·         Jesus underviste og helbredte mennesker.

·         Jesus gav os evangeliet (Injil).

·         Jesu genkomst indvarsler Guds dom over verden.

·         Vi er ansvarlige for vores liv over for Gud.

·         Vi ønsker at dele vores tro med andre (mission). 

 

Det bliver vi ikke enige om: 

·         Koranens status: For muslimer er Koranen Guds evige ord.

·         Jesus person: For kristne er Jesus Guds Søn. For muslimer er Jesus en profet.

·         Helligånden: For kristne er Helligånden den tredje person i Treenigheden. For muslimer er Helligånden skabt af Gud.

·         Treenigheden: Kristnes forståelse af treenigheden forkastes af muslimer.

·         Menneskets natur: Kristne lærer, at mennesket er skabt i Guds billede. Muslimer lærer, at mennesket er væsensforskelligt fra Gud.

·         Jesu død: Kristne tror, at Jesus blev korsfæstet og opstod igen efter tre dage. Muslimer lærer, at en anden blev korsfæstet i stedet for Jesus, og at Jesus blev optaget til himlen uden først at dø.

·         Præsters rolle/autoritet: I den kristne kirke kan en præst tilsige syndernes forladelse gennem Kristus. Islam har ikke noget præsteskab, og syndsforladelse gennem Kristus giver ingen mening for muslimer.   

·         Religiøs praksis: For kristne ser det ud, som om muslimers praksis styres af regler og forskrifter. For muslimer ser det ud, som om kristnes praksis er slap og udisciplineret.

·         Forholdet mellem religion og stat: I islam kan religion og politik aldrig helt adskilles. I kristendommen har kirken og staten forskellige opgaver.

·         Strukturer og organisation: Kristne har hierarkier med biskopper, præster, ledere, råd osv. Islam anerkender gejstlige, men generelt har muslimer få overordnede strukturer og ikke noget, der tilnærmelsesvis modsvarer for eksempel Vatikanet.  

 

Christopher Lamb: Notes on Christian-Muslim Relations (uddrag)(Coventry 2003) -  Christopher Lamb er tidligere interfaith rådgiver i Coventry og besøgte Danmark i 2001 som hovedtaler på en række temadage om diakoni og mission.