Interview med den anglikanske præst, forfatter og islamkender Colin Chapman om islamfrygt, Muhammedtegninger og 138 muslimers åbne brev til den kristne verden.
Det er ikke politisk
korrekthed, han efterspørger, eller naiv eftergivenhed over for alle krav fra
religiøse minoritetsgrupper. Men almindelig venlighed, omtanke og viljen til at
prøve at forstå.
- Hvis flere kristne tog initiativ til
kontakt med muslimer, ville mange fordomme falde til jorden. Glem et øjeblik,
at muslimer er muslimer, og mød dem som mennesker med et navn og en
livshistorie. Spørg hvordan de har det!
Colin Chapman er en spinkel hvidhåret mand
med anglikansk præstekrave, klare øjne og et vindende smil. Den 69-årige
tidligere lektor ved Near East School of Theology i Beirut har boet i
Mellemøsten i 20 år, taler flydende arabisk og er en af den anglikanske kirkes
mest respekterede islamkendere. I april besøgte han Danmark som hovedtaler på
Tværkulturelt Centers konference i København, hvor han opfordrede præster og
kristne ledere til at kontakte lokale muslimske ledere.
- Gå på besøg i den nærmeste moské og
spørg, om der er noget, jeres menighed kan hjælpe med. Besøg muslimer der, hvor
de er på hjemmebane. I England er mange kristne blevet glædeligt overrasket
over den positive modtagelse, de har fået. Spørg om en gruppe fra menigheden må
komme på venskabsbesøg. Det er ikke farligt at gå ind i en moské og tale med de
mennesker, som kommer der. Besøg er en naturlig måde at vise respekt på. Som
kristne kan vi ikke deltage i muslimernes bøn, men vi kan mødes som mennesker.
- Jesus har både givet os
missionsbefalingen og næstekærlighedsbudet. Hvis vi vil dele evangeliet med
muslimer, må vi først mødes som naboer og venner.
Hvad er det, der
optager muslimske familier? Hvis vi ikke ved det, kan vi ikke bygge de broer,
der er en forudsætning for, at muslimer kan forstå det kristne budskab.
Mange danskere er bange for islam. Er frygten
velbegrundet?
- Islam er en
abstraktion. Tænk i stedet på de muslimer, der bor i Danmark og udgør islam
her. Er de farlige? Det er vigtigt at analysere frygten. Er der objektive
grunde til at være bange, eller bygger vores frygt hovedsagelig på fordomme og
manglende viden? Muslimer er ikke én stor masse. De er lige så indbyrdes
forskellige som kristne. Kun en lille del er islamister, der søger islamiske
løsninger på sociale og politiske problemer. I den muslimske verden er det et
absolut mindretal, der mener, at vold i islams navn er legitim. Det store
flertal af muslimer fordømmer vold og terrorhandlinger i islams navn.
Findes der en kristen respons på såkaldt ”islamisk”
terrorisme?
- Bed for jeres
efterretningstjeneste! Men lad være at dæmonisere islam og tro, at alle
muslimer er ekstremister. En kristen respons kendetegnes ved et ønske om at
forstå. Som der står i Frans af Assisis bøn fra 1200-tallet: ”Lær mig ikke så
meget at søge forståelse som at forstå.” Jeg tager skarp afstand fra enhver
brug af vold, men samtidig ønsker jeg at forstå, hvorfor nogle muslimer er så
vrede. Krigen i Irak og den israelsk/palæstinensiske konflikt er eksempler på
aktuelle konflikter, der påvirker muslimer globalt. Muslimer har været genstand
for 300 års vestlig imperialisme. Hvad betyder det for deres forhold til Vesten
i dag? Hvordan opleves de nye former for økonomisk imperialisme? Det er
spørgsmål, vi må være villige til at stille. Personligt må jeg sige, at jeg
forstår noget af den vrede og desperation, som nogle muslimer føler.
Sammen med 300 af verdens kristne ledere har du skrevet
under på en respons fra Yale Universitetets teologiske fakultet på det åbne
brev, som 138 muslimske lærde har sendt til den kristne verdens ledere*. Vil
det muslimske initiativ få betydning for samtalen mellem kristne og muslimer
fremover?
- Jeg opfatter
brevet som en invitation til samtale. Jeg kender personligt flere af initiativtagerne
og har stor respekt for deres teologiske lødighed. Når man får en invitation,
kan man svare ja eller nej. Den præcise ordlyd i invitationen er ikke
afgørende. Hvorvidt invitationen er oprigtigt ment finder man kun ud af ved at
starte samtalen. Blot at prædike for muslimer og ellers ikke have noget med dem
at gøre er ikke vejen frem.
- Mange kristne ledere ud over verden
betragter brevet som banebrydende og et oprigtigt forsøg fra muslimsk side på
at åbne et nyt kapitel i samtalen mellem kristne og muslimer. Den positive
respons kommer ikke kun fra såkaldt politisk korrekte kristne men også fra mange evangelikale.
- Brevet er underskrevet af en meget bred
kreds af muslimske lærde fra traditionelle og ortodokse til liberale og
islamister - både Sunni- og Shiamuslimer. Nogle vil indvende, at det indeholder
markante teologiske nyfortolkninger, men hvis vi af den grund afviser at tage
indholdet alvorligt, er vi selv med til at fastholde de traditionelle
fortolkninger, som vi opfordrer muslimer til at opgive! Samtidig er brevet en
invitation til en bredere og helt nødvendig samtale om en retfærdig verden og
vores fælles overlevelse.
- Næste skridt er en dagsorden for
samtalen. For vi skal også tale om menneskerettigheder og retten til
konvertering, forfølgelse af kristne i muslimske lande, demokrati og koranvers,
der opfordrer til vold. Men skal vi mødes mere end en enkelt gang, er det
vigtigt at starte der, hvor vi står på fælles grund.
- Tror kristne og
muslimer på den samme Gud?
Det er et trick
question, fordi det tvinger os til enten at svare ja eller nej. For kristne
findes der kun én Gud, og selv om vores gudsforståelse og gudserfaring har
noget til fælles med muslimers forståelse og erfaring, er der meget vigtige forskelle.
Hvis Paulus i Athen var blevet spurgt, om kristne tilbeder den samme Gud som
athenerne, hvad ville han have svaret? På trods af alle de betydninger og
associationer, der knyttede sig til det græske ord theos, tager Paulus
deres ord for Gud og fylder det med kristent indhold. Han introducerer ikke et
nyt ord for Gud men starter der, hvor de er, og forklarer, hvordan den ene
sande skabergud har åbenbaret sig selv i Jesus. Når vi taler med muslimer i
dag, må vi anerkende, at der er ganske meget, vi er fælles om i vores
gudsforståelse, og bygge videre på det, når vi fortæller, hvad vi som kristne tror er det unikke ved vores forståelse af Gud, som han har
åbenbaret sig i Kristus. Lad os ikke glemme, at 15 millioner arabisktalende
kristne bruger ordet Allah for Gud. En del af problemet ligger i den
måde, spørgsmålet er formuleret på. Hvis vi starter med den simplistiske
antagelse, at ”muslimer og kristne tilbeder ikke den samme Gud,” vil vi
sandsynligvis få enorme problemer med at kommunikere med muslimer.
Har de danske Muhammedtegninger forværret forholdet mellem
kristne og muslimer?
- Tegningerne har
ikke gjort det lettere at være kristen i Mellemøsten. Selv om der var kristne i
Mellemøsten længe inden islam, bliver de kristne identificeret med Vesten. Der
er en klar parallel mellem den forfølgelse, kristne mindretal oplever i
Mellemøsten i dag, og de kristnes situation under middelalderens korstog.
Dengang blev de forfulgt, fordi de havde den samme tro som de invaderede
korsriddere fra Europa. I dag bliver de kristne i Irak identificeret med de
vestlige invasionsstyrker og betaler en høj pris. Som en muslim sagde til en
kristen iraker: ”George Bush vil beskytte jer. I har jo den samme tro.”
- Desværre har vi i Europa gjort
ytringsfrihed til noget absolut og helligt. Jeg har ret til at sige hvad som
helst, uanset hvor meget jeg sårer andres følelser. Men som kristen ønsker jeg
ikke at såre muslimer eller andre, ligesom jeg håber, at muslimer vil vise
respekt for mine følelser. Derfor er der ting, jeg vælger ikke at sige eller
gøre. I stedet stiller jeg spørgsmål. Det er min erfaring, at når jeg viser, at
jeg værdsætter de bedste sider af islam, er mange muslimer villige til at tale
om de kontroversielle emner. Personligt vil jeg opfordre alle kristne til at
tage de muslimske lederes opfordring til dialog alvorligt og starte samtaler på
mange forskellige niveauer - ikke kun blandt religiøse ledere. Lad os ikke
vente, til vi er nået til enighed om en respons på ordlyden i invitationen. Lad
os starte dialogen i dag.
BMF
* Se www.acommonword.com
(Nyt på tværs nr. 2 - maj 2008)