De seneste 20 år er antallet af afrikanske menigheder i Europa vokset markant i takt med, at politisk ustabilitet og fattigdom har fået stadig flere afrikanere til at søge mod nord. Samtidig ønsker mange afrikanske kirker at være med til at bringe kristendommen tilbage til et sekulariseret Europa. I Danmark findes der i dag mindst 15 afrikansk-ledede menigheder, der ikke alene tiltrækker afrikanere men også andre nationaliteter - heriblandt danskere. Nyt på tværs har spurgt den ugandesiske biskop David Zac Niringiye, hvad der kendetegner afrikansk kristendom, og hvad afrikanske migrantmenigheder kan tilføre det danske samfund. Den anglikanske biskop besøgte for nylig Danmark i forbindelse med Danske Kirkedage og talte efterfølgende på en inspirationsdag i København arrangeret af blandt andet Tværkulturelt Center.
Egentlig
bryder den smilende biskop i vinrød skjorte og hvid præstekrave sig ikke om
betegnelsen afrikansk kristendom.
- Der er en tendens til, at alt, hvad der
kommer fra Afrika, kaldes afrikansk, mens det, der kommer fra Europa, ikke
behøver nogen geografisk etikette. Det betragtes som det normale og normative.
Men jeres kirke er ikke repræsentativ for kristendommen i verden. Kirken i
Afrika er på mange områder tættere på kristendommens kerneværdier, understreger
David Zac Niringiye og sætter ord på nogle af de forskelle, han selv har
observeret:
- For afrikanere er der en nær sammenhæng
mellem tro og dagligdag. Man kan sige, at vi har et integreret verdensbillede.
I Vesten forsøger I at holde religion adskilt fra resten af livet. Tro
betragtes som en privatsag. Men det er en falsk opsplitning. Den kristne tro
har altid praktiske og samfundsmæssige konsekvenser.
- Afrikanske kirker er kendetegnet ved
fællesskab, gæstfrihed og livsglæde. Ofte er det samfundets fattige og
marginaliserede grupper, der har størst kapacitet for gæstfrihed og
gavmildhed. Det ser jeg i min egen by Kampala, hvor de rige med god plads
bygger mure omkring deres store huse, mens de fattige i slumkvartererne deler
deres fattigdom. De
rige deler ikke deres rigdom. Tværtimod er materiel overflod med
til at nedbryde fællesskabet og få mig til at tro, at jeg ikke behøver andre
mennesker. Derfor er Vestens individualisme og stræben efter stadig flere
materielle goder ikke sund kristendom. Velstand er et gode, men det er
gavmildhed og ikke grådighed, der er tegn på Guds velsignelse.
- I Afrika har vi en dyb længsel efter
Gud, som jeg ofte har svært ved at få øje på i Europa. Afrikanske kristne søger
Gud. I Vesten lader alt for mange sig tilfredsstille af det skabte i stedet for
Skaberen. I Afrika kalder vi det afgudsdyrkelse.
For
den anglikanske biskop, der foruden en doktorgrad i teologi og missionshistorie
også er uddannet fysiker og har boet en årrække i Vesten, er det en vigtig
pointe, at kristendommen ikke er identisk med europæisk kultur.
- I Vesten var det længe en udbredt
holdning, at det bedste, I kunne gøre for resten af verden, var at eksportere
jeres kultur til os. Men jeres kultur er hverken bedre eller mere kristen end
andre kulturer. Alle kulturer kan rumme det kristne evangelium. Guds folk er et
regnbuefolk.
- Samtidig er det vigtigt, at kirken ikke
bliver et spejlbillede af det omgivende samfund. Det er den store udfordring
til kirken i Vesten i dag - at turde være en modkultur, der er med til at forme
fremtidens samfund efter kristne værdier i stedet for blot at tilpasse
sig.
Biskoppen advarer mod at marginalisere de
afrikanske migrantmenigheder, så de ender som isolerede ghettoer. I stedet
mener han, at de nye menigheder kan tilføre dansk kirkeliv ny vitalitet, hvis
vi er villige til at gøre op med fordomme om Afrika som et kontinent, der ikke
har noget at bidrage med af betydning.
- De afrikanske præster er Guds gave til
det danske samfund og dansk kirkeliv. Mange er dygtige og velbegavede. Anerkend
de gaver, Gud har givet dem, og mød dem som kolleger og samarbejdspartnere. De
forkynder det samme evangelium, men på nye kreative måder. Dermed når de
mennesker, som de etablerede kirker ikke når. Jeg har mødt danskere, der ikke
kan relatere til
institutionaliseret dansk kristendom, men som har genfundet deres
kristne tro i en afrikansk menighed. Hvis ikke Europas kirker er åbne for
inspiration fra Afrika og resten af verden, vil de sygne hen. Fremtidens kirke
er per definition multikulturel.