Østarbejdere søger kirken
Katolsk kirke i Helsingør tilbyder gudstjenester på
polsk
Det er tirsdag eftermiddag. I Sankt
Vincent Kirke i Helsingør er menighedens polske sognepræst Andrzej Papuga ved
at afslutte dagens messe. Da han har lyst velsignelsen, går menigheden ind i
den tilstødende kirkesal, hvor en polak og en filippiner har lavet kaffe og
dækket op med hjemmebagte boller, æblekage og frugt. Den lille flok omkring bordet repræsenterer
fem nationaliteter. Snakken går livligt - på dansk.
- Integration? Det ord kender vi ikke her. Der er jo bare
det, vi gør hele tiden, siger menighedsrådsformand Elisabeth Tasarek Dahlerup,
der selv er tredjegenerations indvandrer med en polsk far født i Danmark af
polske forældre.
Den katolske
kirke i den gamle nordsjællandske søfartsby Helsingør har altid været
flerkulturel. Kirken blev grundlagt i begyndelsen af forrige århundrede af
franske Sankt Vincent søstre, der kom herop for at arbejde blandt byens
fattige. De første præster var fra Frankrig, England og Holland, og kirkens tre
nuværende præster er alle født i Polen. I dag har menigheden knap 600
medlemmer, og mellem en tredjedel og en fjerdedel har udenlandsk baggrund. Til
de danske højmesser kommer omkring 80.
- På en
almindelig søndag kan vi have flygtninge fra den ungarske opstand i 1956, fra
borgerkrigen på Sri Lanka og krigen i Irak, og indvandrere fra Filippinerne,
Nordafrika, Latinamerika og Syd- og Østeuropa. Også romafamilier benytter
kirken, fortæller Andrzej Papuga, der de sidste to år har været sognepræst i
Helsingør.
Nye udfordringer
I dag er menigheden ved at omstille sig til endnu en
migrationsbølge. De seneste måneder er Sankt Vincent Kirke blevet det kirkelige
samlingspunkt for polske østarbejdere i Nordsjælland, og siden september har
kirkens præster holdt messer på polsk to gange om måneden søndag eftermiddag.
Her kommer over 50 polakker. Det har fået den dansksprogede menighed til at
overveje, hvordan de vil bygge bro til de nyankomne.
Elisabeth Tasarek
Dahlerup er ikke i tvivl om, at polakkerne er en berigelse for menigheden.
- Alt, hvad der
gør menigheden levende, er godt. Vi har brug for polakkerne. Vi er meget glade
for dem, der allerede er en del af vores menighed. Det er troende folk, som er
rigtig gode at have.
Andrzej Papuga er
enig.
- Polakkerne er
vant til at være i kirken. Det er mennesker, der knokler hele ugen, men alligevel
kommer de om søndagen, går til skrifte og giver mange penge til kollekten. Det
synes jeg er flot. Det er et vidnesbyrd om, at troen betyder noget for dem. Det
er ikke bare tradition. Selvfølgelig er der sprogproblemer i forhold til den
danske menighed. Folk kan ikke bare snakke med hinanden. Men det er mit håb, at
den danske menighed alligevel vil få del i lidt af det, der sker, og at
polakkernes iver i troen vil være et vidnesbyrd, der giver efterklang i
menigheden.
Lærer ikke
dansk
Meget tyder på, at det voksende antal polakker på det danske
arbejdsmarked blot er begyndelsen på en udvikling, der vil fortsætte. I 2007
gav Danmark opholdstilladelse til næsten 24.000 østarbejdere. Heraf kom langt
størstedelen fra Polen. Polakkerne kommer, fordi de kan tjene mere i Danmark
end i Polen. Og da 95 procent af den polske befolkning er katolikker og
kirkegangen langt større end i Danmark, vil polakkerne fremover sætte deres
præg på kirkelivet mange steder. Andrzej Papuga fortæller om en præstekollega i
Wien, der for nylig startede messer på polsk. I begyndelsen kom der 20. I dag
kommer 700!
Hvordan de
nyankomne østarbejdere bliver en del af menighedens liv i Helsingør, er der
forskellige bud på. På sigt ønsker menighedsrådet ikke to adskilte menigheder
uden kontakt med hinanden. Blandt andet derfor er Elisabeth Tasarek Dahlerup
tøvende over for et ønske om polske messer hver uge.
- Vi skal gøre
mere for, at polakkerne må føle sig som en del af den danske menighed. Det er
helt i orden, at folk efter gudstjenesten taler sammen på forskellige sprog
over kaffen. Det har vi altid gjort hos os. Men det vil være rart, hvis vi
fortsat kan holde messe sammen på dansk.
Ifølge Andrzej
Papuga er det dog for tidligt at tale om integration af polakkerne.
- 70-80 procent
af dem, der kommer, har ikke lyst til at blive her og er ikke motiverede for at
lære dansk. De er rejst herop på kontrakt og har efterladt familien i Polen. I
Danmark lever de i deres egen lille enklave. Derfor beder de om messer på polsk,
forklarer han.
Forskellige forventninger
Som polak ved Andrzej Papuga, at de nyankomne ikke har de
samme forventninger til sociale relationer og frivillige arbejdsopgaver i
kirken som den danske menighed. Til gengæld giver de gavmildt til kirken.
- Danskerne
undrer sig over, at polakkerne ikke går med til kirkekaffen. Men for dem er det
uvant at blive budt på kaffe. I Polen går man hjem efter messen. Måske står man
og snakker lidt uden for kirken. Det er mere anonymt. De fleste kommer fra større
byer, hvor der kommer 5-600 til en messe. I Danmark er det meget anderledes. I
en lille menighed kommer man hinanden ved. Der er mere hygge.
Han understreger,
at kirken skal være parat til at tage imod de mennesker, der kommer, og møde
dem der, hvor de er.
- Nogle har
problemer med at gebærde sig over for myndighederne og beder præsten om hjælp.
Vi må tage et skridt af gangen og forsøge at skabe trygge rammer, så folk får
lyst til at komme igen. Så vil de efterhånden få interesse for at lære de
mennesker at kende, der er i kirken, og engagere sig i menighedens liv. Det har
vi set i Hørsholm, hvor jeg også er sognepræst. I dag er mange vietnamesere
integreret i den danske menighed. Men først måtte vi lytte til dem og deres
behov.
BMF
BAGGRUND
Da Polen blev
medlem af EU i 2004, indførte Danmark en 7-års klausul, der skulle begrænse
antallet af østarbejdere. Men på grund af faldende arbejdsløshed blev reglerne
ændret i 2007, så virksomheder på forhånd kan godkendes til ansættelse af
arbejdskraft fra de nye EU-lande. Siden er antallet af østarbejdere steget
kraftigt - først og fremmest i byggebranchen, men også inden for andre
fagområder. Sankt Annæ Kirke på Amager er centrum for den katolske kirkes
arbejde blandt polakker i Danmark. Her samles 400 hver uge til messe på polsk.
ØSTARBEJDERE I DANMARK
Meddelte opholdstilladelser 2007: 13.752 (2006: ca. 10.000) - heraf polakker: 11.783
Forhåndsgodkendelser 2007: ca. 10.000
Samlet antal reelle opholdstilladelser 2007: ca. 24.000
Polske statsborgere i Danmark (1. jan. 2007): 9.701
Alle af polsk oprindelse (1. jan. 2007): 17.022
Kilde:
Integrationsministeriet januar 2008