Jeg blev ikke en abort.
Ønskebarn, siger min mor.
Meget ønsket og meget
elsket.
Mosul 1992 - 5 år:
De voksne glemmer min
fødselsdag
men så
husker de.
Klokken elleve om aftenen
går vi ud i byen
og køber kage
og fester
hele natten.
Næste dag køber min far
gaver
- en guldhalskæde til sin
datter.
En landsby i Nordirak 1995 - 8 år:
Far er død. De må ikke finde
os.
Gemmer os hos nogen, vi ikke
kender.
På flugt.
Græder og forstår ingenting.
Amman 1996 - 9 år:
Transit. Under jorden.
Fødselsdag med lille kage.
Vi skal videre
til et andet
land.
Bangkok 1997 - 10 år:
Butikken foran
Hospitality House for
hjemløse immigranter
sælger
flotte kager. Dyre kager.
Men vi har ingen penge
og laver selv
fødselsdagskage
og drikker
juice sammen med de andre illegale.
Vi er her slet ikke
men vi er her
i fire år.
Sigerslev 2002 - 15 år:
Oktobersol og efterårsblade.
Endelig i sikkerhed
på et Røde Kors asylcenter.
27 veninder fra mange lande.
Arabiske sweets og colaer.
Den bedste fødselsdag.
Avnstrup 2005 - 18 år:
Vi har fået afslag
men min mor siger LIGEMEGET
og laver mad
og
bestiller stor fødselsdagskage hos bageren.
Fester og danser
i en stor hal med alle mine
venner.
To dage senere
flytter de os til Sandholm.
Farvel. Goodbye.
Never see you again.
Sandholmlejren 2006 - 19 år:
Mange gæster fra kirken og
klassen.
Kage og kaffe og colaer.
Det er vel hyggeligt.
Den er vel god -
min
fødselsdag.
Men jeg kan ikke rigtig
forstå:
Hvorfor bliver jeg ældre
når mit
liv er sat på standby?
Nu er det nok. Jeg er træt.
Rigtig træt.
Gider
ikke holde fødselsdag mere.
Vil bare have en fremtid.
En almindelig fremtid.
Alt andet er lige meget.
Ønskebarn?
Uønskebarn.
- - - Men giver de os
opholdstilladelse
holder vi verdens største
fest
i vores eget hus
med vores
eget køkken.
Merna - 19 år
Asylansøger på sjette år